Få svar på vores danske bryllupstraditioner

Hus
Hus
17/05/2021

Få svar på vores danske bryllupstraditioner

Hus
Hus
17/05/2021
Et bryllup kan foreviges på mange forskellige måder i disse moderne tider. Men dog følger mange de forskellige bryllupstraditioner, der dækker over alt fra gommens tøj til hvordan kagen skal skæres. Hvis du vil friskes lidt op på de klassiske, gamle og moderne traditioner, så finder du inspiration til de forskellige traditioner der hører sig til i Danmark og i andre lande her.

Gommen spørger om lov til datterens hånd

Det er ikke en tradition der bruges i den moderne tidsalder. Men før i tiden skulle manden ifølge traditionerne, spørge kærestens far om lov til datterens hånd.

Brudens forældre betaler

Før i tiden var det traditionelt brudens forældre der betalte for brylluppet, så gommen vil have bedre betingelser til at forsørge sin nye hustru fremefter. I dag betaler brudepar ofte selv for deres bryllup.

Gom og brude må ikke sove sammen natten før

Det er nok en tradition som de færreste følger mere, men traditionelt må parret ikke sove sammen natten før deres bryllup. Hvis gom og brud forlader det samme sted lige før de bliver viet, vil de blive ramt af uheld ifølge traditionen.

Siddepladser i kirken?

Brudeparret har faste pladser ved alteret. Gommen der traditionelt ankommer sammen med forlover, sidder ifølge traditionen til højre ved alteret. Tæt på alteret vil også nærmeste familie, best man og brudepiger ofte sidde tættest på brudeparret, mens alle andre gæster kan sidde efter behag i kirken. I gamle dage var pladserne mere traditionelt opdelt. Her ville brudens familie sidde til venstre for kirkegulvet og gommens familie ville sidde på højre side. Det fulgte traditionelle opdelinger med mænd og kvinder.

Følge bruden op ad gulvet i kirken?

Traditionelt følger brudens far hende op ad kirkegulvet. Det er en gammel tradition, der symboliser at bruden går fra at være datter til faren til at være hustru til sin mand. I dagens mere oplyste tidsalder er kønsrollerne mere udvisket, men dog håndhæves traditionen med at bruden far følger hende op hos mange. Men det er dog også ganske almindelig at bruden selv går til alteret, brudeparret følges eller bruden følges af en en ven, familiemedlem eller anden.

Sætte ringe på fingrene?

Man forbinder ofte kirkebrylluppet med udveksling af ringe mellem brudeparret. Men det er faktisk ikke en fast del af vielsesritualet, men noget som brudeparret selv ønsker om de vil gøre eller ej. Se også: Populære bryllupsønsker

Hvilke finger skal ringe sidde på?

Kærlighedens åre går fra hjerte til venstre ringefinger og derfor skal forlovelsesringen sidde her. I kirken aflægger man troskabsløftet med højre hånd, og derfor skal vielsesringen sidder på højre ringfinger ifølge traditionerne.

Kaste med ris?

Traditionelt kaster man med ris efter brudeparret, når de er blevet viet og går ud af kirken eller kommunen. Mange kirker har dog regler om det med at kaste ris, da det kan tiltrække rotter og kræver en del oprydning. Traditionen blev før i tiden blev brugt når brudeparret forlod festen som et symbol på frugtbarhed.

Dåser på brudeparrets bil

Når brudeparret kører fra kirken til fotografering, reception, fest m.m. er det tradition at deres bil/transport har dåser hængende i bagerste kofanger. Larmen fra dåserne vil skræmme onde ånder bort.

Bryllupsfesten

En bryllupsfest kan være det intime bryllup i have, det romantiske bryllup på slot eller herregård eller noget helt tredje. Film og medierne viser de store og ekstravagante bryllupper, men de fleste par bliver dog viet ved de enkle og intime bryllupper, hvad end vielsen foregår i kirke eller på kommune.

Gæster skal kysse brudepar under festen

Når gommen eller bruden rejser sig for at nette sig, skal gæster af det modsatte køn rejse sig og kysse den tilbageblivende gom eller brud ved bordet.

Når gæster slår på glasset skal brudeparret kysse

En anden traditionen under bryllupsfesten er, at når gæsterne slå bestikket mod glassene skal brudeparret stille sig op på deres stole og kysse hinanden.

Kast af brudebuket

Bruden skal kaste sin brudebuket til ugifte kvinder, hvor den kvinde der griber buketten vil blive gift næste gang. Se også: Gode morgengaver til hende og ham

Noget nyt, lånt, gammelt og blåt på bruden

Bruden skal være iklædt/påført noget nyt som symbol på hendes nye liv. Der skal også være noget lånt, som symboliser at hun bliver en del af en ny familie. Noget gammelt som minder hende om ikke at glemme sin fortid. Og ikke mindst skal brude være påført noget blåt som f.eks. strømpebånd hvor farven symboliser troskab.

Tøj som gæst?

Ifølge traditionen må kun bruden må være iklædt hvid tøj til brylluppet. En sort kjole til bryllup var før i tiden forbundet med sorgens farve, og derfor var sort festtøj ilde set. Men i den moderne tidsalder er den sorte farve brugt til festtøj for både kvinder som mænd. Her skal etiketten selvfølgelig følges hvis sådan findes. Mandlige gæster må ikke være finere klædt end gommen, hvor almindelig jakkesæt er mest brugt. Smoking kan kun bæres, hvis også gommen gør det.
Praktiske boliggaver, der skaber ro og overblik i hverdagen
Giv gaver, der forener funktion, æstetik og hverdagsro
Hus
Hus
Boliggaver
Indretning
Hjem
Gaveidéer
Hverdagsro
3 min
Mangler du inspiration til den perfekte boliggave? Her får du idéer til praktiske og stilfulde gaver, der hjælper med at skabe orden, balance og velvære i hjemmet – uanset anledning.
Mathilde Olesen
Mathilde
Olesen
Når boliggaven bliver personlig: Sådan styrker unikke gaver båndet mellem giver og modtager
Gør din boliggave til noget særligt med omtanke og personlighed
Hus
Hus
Boliggaver
Personlige gaver
Indretning
Gaveidéer
Relationer
7 min
En personlig boliggave er mere end en ting – den er et udtryk for omtanke, nærvær og relation. Få inspiration til, hvordan du vælger unikke gaver, der afspejler modtagerens stil og skaber varige minder i hjemmet.
Zita Sørensen
Zita
Sørensen
Værtsgaver og god etikette – hvornår, hvordan og hvorfor give den rette gave?
Find den perfekte balance mellem høflighed, omtanke og personlig stil, når du giver en værtsgave
Hus
Hus
Etikette
Gaver
Værtskab
Høflighed
Livsstil
3 min
En værtsgave er en lille gestus med stor betydning. I denne guide får du råd til, hvornår du bør medbringe en gave, hvordan du vælger den rette, og hvad du bør undgå – så du altid rammer den gode tone og viser din taknemmelighed på den bedste måde.
Emil Jørgensen
Emil
Jørgensen
Planter for begyndere: Grønne gaver, der passer sig selv selv
Giv liv til hjemmet med nemme, grønne planter, der klarer sig selv
Hus
Hus
Planter
Boligindretning
Begynderguide
Grønne gaver
Indeklima
5 min
Drømmer du om grønne planter, men frygter at glemme vandkanden? Denne guide viser dig de bedste planter for begyndere – smukke, robuste og næsten selvpassende. Perfekte som gaver eller til at skabe ro og friskhed i dit eget hjem.
Jakob Helle
Jakob
Helle