Vælg begyndersko?

vælg begyndersko til dit barn

Vælg begyndersko til barnet eller måske som gaveide til barnedåb? De første sko dit barn skal have på, skal være de helt rigtige.

Begyndersko skal assistere og ikke modarbejde dine børns gang og lyst til at gå. Der er flere faktorer der har indflydelse på et par rigtig gode begyndersko, hvilket vi skal se nærmere på.

Timing

Det er vigtigt at det er det helt rigtige tidspunkt dit barn får sine begyndersko. Det kan godt være at naboens datter på samme alder lige er begyndt at gå og har fået sine første begyndersko, men det er altså vidt forskelligt fra barn til barn, hvornår de skal have deres begyndersko.

Det er ligeledes vigtigt at forstå, at dit barn ikke har brug for sko til at gå, eller lære at gå. Dit barn lære det bedst ved at prøve ad i hjemmet med bare børnefusser. Dette skyldes at dit barn i første omgang er ved at lære hvordan ting føles – også med fødderne. Hvis du derved giver barnet sko på, så hæmmer det følsomheden og barnet vil have svært ved at genkende de forskellige bevægelser der skal til for at gå.

Måling

Når du er på udkig efter begyndersko, er det en ideel fordel at måle dit barns fod. Dit barn kan nemlig ikke selv fortælle dig om skoen passer, er løs eller hvordan den sidder. Det er derfor en rigtig god idé at måle dit barns fodlængde, inden i tager ud og shopper begyndersko. Mål gerne efter 3-5 gange, hvor du måler på forskellige tidspunkter. Dette gør at du har størst sandsynlighed for at finde de helt rigtige begyndersko til dit barn.

Når du måler, så stiller du dit barn op ad væggen. Her måler du fra barnets længste lille tå, til og med væggen hvor hælen er placeret. Husk også at måle begge fødder, da det kan variere rigtig meget, medmindre du enten er heldig eller en rigtig målehaj på dette område.

Størrelsen

Du skal selvfølgelig ikke måle længden på fødderne for sjov. Dette er netop for at du bedst muligt kan finde den rigtige størrelse. Begyndersko skal helst ikke være for stramme så dit barn ikke kan føle optimalt, men de skal samtidig heller ikke være for store, for så hæmmer dette dit barns gang.

Når du har målt foden, kan du med fordel tillægge en enkelt centimeter oveni. Børn vokser jo utrolig hurtigt, hvilket betyder at hvis du ikke tænker en smule ud i fremtiden, kan du nærmest ikke bestille andet end at købe ”nye” begyndersko hele tiden. 1 centimeter vurderes til at være en passende afvigelse fra et perfekt match – hvilket netop gør det til et perfekt match.

De rigtige begyndersko

Når du skal finde de rigtige begyndersko, så er det først og fremmest vigtigt at du finder et par der giver rigtig god støtte om anklen.  Begyndersko skal sidde meget tæt ved anklen, så der ikke er en chance for at dit barn kan glide frem i skoen – heller ikke med svedige fødder.

Mange begyndersko har en ekstra støtte om anklen, hvilket netop er til for at undgå det vi kom ind på før.

Skal det være velcro eller snørebånd?

Det er nærmest et af livets store spørgsmål når det omhandler begyndersko. Der er fordele og ulemper ved begge. Fordelene ved snørebånd på begyndersko er, at de kan lukkes rigtig tæt. Her kan du bedst sørge for at skoene ikke flyver nogen steder hen og at dit barn står solidt plantet til jorden.

Med velcro er det hele bare lidt nemmere. Velcro kan give dit barn en mental sejr ved at lære at barnet selv kan tage skoene af – hvilket kan virke træls med snørebånd når man skal være afhængig af mor og far.

Et lille ekstra tip er, at danske sko er bredere end franske og italienske. Så når du er ude og se på sko, og selvom størrelsen skulle være ens, så kan der stadig være en stor forskel. Test eventuelt sko fra forskellige lande af, for at finde ud af hvordan det bedst passer dit barn.

Nu skulle du gerne være godt rustet til at finde det helt rigtige par begyndersko til dit barn. Timing, måling og størrelsen er essentielt for at finde de helt rigtige begyndersko til dit barn.