Fødselsdage, juleaften, konfirmationer og bryllupper. Ja, der er rigtig mange begivenheder, hvor man skal komme anstigende med en gave. Er du træt af at give gavekurve, vin og gavekort, så hvorfor ikke prøve med en oplevelsesgave? En oplevelsesgave kan være næsten hvad som helst, og det falder ofte i god jord, for hvem elsker ikke en luksusbrunch, bådtur eller måske en all-inclusive rejse?
Oplevelsesgaver går aldrig af mode
Det trækker virkelig tænder ud, at skulle stå nede i Sportsmaster og vælge et par yogabukser i den rigtige farve og størrelse. Man kommer også helt til at svede nede i Bilka, mens man leder efter det der luksus-håndklædesæt, som fødselaren så gerne vil have.
Drop al den unødvendige stress, og snup en oplevelsesgave fra hylden i stedet for. Der er aldrig nogen, som er blevet skuffet over en tur ud og spise, et flødebollekursus eller en tur i spa.
Dog skal du vælge din oplevelsesgave med omhu. Hvis du for eksempel køber en pakkerejse syd på, så sørg for at modtageren af gaven selv kan bestemme datoen for rejsen, og at gaven har et garantibevis, hvis nu man bliver forhindret i at rejse på grund af dårligt vejr.
Forkælelse, underholdning og gode grin
En oplevelsesgave kan være stort set alting. Du kan selv sammensætte en oplevelse, eller du kan købe en pakkeløsning i stort set alle supermarkeder. Du kan også Google dig frem til oplevelsesgaver og bestille den hjemmefra, så du kan browse gennem de forskellige muligheder uden, at du behøver rende ned i Føtex.
Oplevelsesgaver er både til de kulinarisk interesserede, til livs-nyderen og til adrenalin-junkien. Du kan finde pakkeløsninger til en wellnesstur, en lækker tre retters middag på en luksuriøs restaurant eller en tur i action center, hvor man kan skydive eller prøve bungy jump.
Oplevelsesgaver kommer altså i mange forskellige afstøbninger og til forskellige priser. Du kan for eksempel købe en billig biograftur for to for lige under 200 kr. Budgettet behøver altså ikke vælte bare fordi, at du køber en oplevelsespakke frem for et gavekort. De mere luksuriøse oplevelsesgaver kan godt komme til at koste op omkring de 1000 kr. Hvis det er for dyrt for dig, så kan du eventuelt slå dig sammen med en ande gæst.
En gave du kan være med på
Der er mange gode fordele ved at vælge en oplevelsesgave. Noget af det fedeste er, at du, i nogle tilfælde, faktisk kan invitere dig selv lidt med til det hele. Hvis du for eksempel køber en pakkegave til 2, så kan du jo fordelagtigt selv tage med ud på restaurant, i spa eller til ølsmagning.
Du kan selvfølgelig også uselvisk give gaven til fødselaren, bruden eller konfirmanden og lade dem vælge, hvem de vil tage på oplevelse med – i sidste ende er det jo deres egen beslutning. Meeen det er da oplagt at invitere dig, som har købt gaven, med ud på tur. På den måde får du også selv en lille en på opleveren, så gaven betaler nærmest sig selv tilbage.